Jeg glider med strømmen langs koralrevet på Vilamendhoo Island Resort & Spa omgivet af store fiskestimer og med udsigt til papegøjefisk, skildpadder og et utal af andre farverige fisk.

Det er smukt. Det er mageløst. Dybt fascinerende. Og jeg er svømmet ud til det direkte fra stranden!

UFARLIGE HAJER PÅ PATRULJE

Oplevelserne starter faktisk allerede før, jeg får våde tæer. Helt inde ved land er store stimer af ganske små fisk. Små, ufarlige hajer på patrulje får stimen til at dele sig, samle sig, svømme i cirkler og springe op over vandet som svar på den lurende trussel.

“Det er nærmest hypnotiserende at se på, og der er show primært morgen og aften”

 

SVÆVETUR VED REVET

Men nok om det. Tilbage til revet. Derude, hvor øen bliver til en lodret væg ned i dybet. En ufattelig mængde fisk byder mig velkommen. Det samme gør strømmen, så jeg stiger på havets eget rullende fortov, og lader mig føre af sted.

Jamen, se lige alle de levende koraler, fisk i alle farver, og dér en skildpadde! Lyden af en raspen får mine øjne til at vende sig mod en farverig papegøjefisk, der gnaver i korallerne med sit næb. Pas nu lige på korallerne, du!

Men hvad er nu det? Strømmen går pludselig den anden vej. Så skal der arbejdes med svømmefødderne. Jeg står af ved en af kanalerne ind til stranden. Skynder mig tilbage til start langs stranden og tager en tur til. Hver eneste gang er unik. Næste svævetur byder på en muræne, endnu en skildpadde, endnu flere fisk, en revhaj … det bliver bare ved. Hvordan siger men WOW med en snorkel i munden?

“Pas på korallerne, please! Hver gang jeg snorkler, føler jeg mig hamrende privilegeret. Tænk, at jeg får lov til at opleve den skønhed.”

UD PÅ DYBT VAND, PLEASE!

Næste tanke er selvfølgelig alle de trusler, koralrevene er udsat for. På Vilamendhoo kan jeg kun opfordre til, at modstå fristelsen til at svømme ind på det lave vand undervejs i svævet for at se nærmere på en koral, en søanemone med klovfisk eller en skildpadde. Du risikerer at ødelægge koralerne.

Og et godt råd til: Den største oplevelse er på den østlige side af øen. Den med den brede lagune.

I den sydlige del af lagunen er mange koraler med små fisk og papegøjefisk, som en øvet snorkler kan manøvrere mellem. Her dropper jeg svømmefødderne, så jeg ikke sparker en koral og ødelægger noget af den bedste snorkling på Maldiverne.

HVALHAJER OG DJÆVLEHAJER

Vilamendhoo Island Resort & Spa på Maldiverne ligger i den sydlige Ari-atol, som er berømt for noget af den bedste snorkling og dykning på Maldiverne inkl. udflugter til snorkling med hvalhajer og djævlerokker. Dem kan du se i videoen.

Det er det nye sort. Soft skill CV fra Praice. Det fortæller mig som nævnt, hvem jeg er. Eller rettere, det lader andre fortælle det. Venner, kollegaer, familie og også mig selv. Bare én gang.

Mens det her skrives, er det gratis på ofir.dk. Selvfølgelig med mulighed for at opgradere og lære sig selv endnu bedre at kende. Men jeg tog den gratis version. Delte det på Facebook. ”Vær sød at fortælle mig, hvem jeg er!” Så skulle jeg bare vente, mens mine Facebook-venner var så søde at udfylde.

HVIS DU VAR EN HUND, HVILKEN RACE VAR DU SÅ?

Jeg frygtede lidt at havne i det samme som Nametest på facebook, da jeg lagde det ud. Du ser det helt sikkert i dit feed jævnligt. Små quizzer med ”Hvad betyder dit navn?”. ”Hvad var du i dit forrige liv?”. ”Hvis du var en hund, hvilken race var du så?”. Venter spændt på ”Hvis du var en grøntsag, hvilken egnsret ville du så indgå i?”.

Set herfra er det eneste, man får ud af Nametest, at man afgiver alle sine kontaktoplysninger til social sweethearts GmbH, der står bag. Heldigvis udstråler det navn da al mulig troværdighed og soliditet.

Men tilbage til Praice. Jeg kendte dem jo ikke, men tilbuddet lå på Ofir.dk, og dem har jeg lavet reklame for en gang, så jeg turde godt. Man er altid gode venner med sine gamle kunder. Helt tosset kunne det altså ikke være, så ud kom det.

FARVERNE FORTÆLLER, HVEM DU ER

Hele ideen er, at den, der svarer får seks runder til at vælge de to ord ud af seks, som beskriver personen bedst. Til sidst får man så en liste over de 12 valgte ord, som man skal rangordne. Bingo, lidt efter ved maskinen, hvem jeg er, og jeg kan hente en fin rapport med en masse farver, der hver især repræsenterer mine egenskaber.

Lilla er den ambitiøse og ansvarsfulde. Gul den kreative.  Grøn den realiserende. Rød den hjælpsomme. Jeg er nogenlunde lige meget af hver. Er det godt? Det hele menneske er vist vældig populært, men jeg kan nu også godt lide skæve personligheder.

Det er så heller ikke alt. Det handler om kombinationerne af de stærkeste egenskaber. Fx betyder lilla + gul:

Jeg er passioneret i forhold til det jeg beskæftiger mig med, og derfor lægger jeg vægt på, at alt er i orden, selv de små ting, for ambitionerne og forventningerne til egen formåen er høje.

Hmm. Det passer vel egentlig meget godt.

Men så er der den stærke kombination af gul+grøn. Maskinen fortæller, at ”Jeg tænker kreativt og arbejder bedst alene. Jeg skal kende de rammer, jeg arbejder med, for jeg skal vide, hvordan jeg bryder dem”.

I en Coronatid er det nok en stor fordel, at jeg kan arbejde så godt alene, for jeg sidder hjemme, men min første tanke var da, hvor meget jeg savner at være tæt på mine skønne kollegaer og sparre tættere med dem.

Redningen kom heldigvis hurtigt, for en af mine fire største styrker er Samarbejdsvillig.

Puha. Sammen hver for sig. De andre styrker er kreativ, pålidelig og detaljeorienteret. Nok heller ikke helt galt.

KOMMAFEJL OG SLÅFEJL. ARGH!!

Praice har altså klaret det ganske godt, selv om man måske altid finder noget at spejle sig i, så det passer. Lige som med horoskoper. Men målet med det hele er jo, at en jobsøgende skal bruge det i ansøgningerne: Se mig og alle mine farver.

Og her kommer et problem. Stavefejl. Og ikke mindst kommafejl. Mange kommafejl. Især i introen. Det første, der ses. Når jobsøgeren sender det videre, står der jo ikke, at det er lavet af en maskine. Der står det som ”Jeg” hele vejen. Og så er det jo mig, der ikke kan sætte kommaer og stave. Et point bagud fra start, når man er tekstforfatter.

Men måske er det bare mig, der tænker sådan. Jeg er jo den type, der ”lægger vægt på, at alt er i orden, selv de små ting”. Siger maskinen. Og der har den sgu ret.

Klik og se hele min Praice Soft Skill CV – og fortæl mig, hvad du synes.

I mit arbejde for Nyhavn Rejser handlede det om at formidle passionen for at rejse. En kerneværdi for Nyhavn Rejser. Og om at skabe vækst ved at blive førstevalget for kunderne. Ville du ikke selv vælge den mest spændende bordherre til en fest, hvis du kunne?

For mig personligt handler det om noget så simpelt som fascinationen af verdens forunderlighed og glæden ved at blive klogere.

Jeg kan slet ikke lade være med at søge den gode fortælling.

Se artikel som pdf

FORTÆLLINGEN OM FOGO ISLAND INN

Selv hoteller kan have en unik historie, der brænder efter at blive fortalt. Tag f.eks. Fogo Island Inn. Hotellet står helt ude på klipperne på en lille ø tæt på New Foundland, så du kan ligge i din seng og se isbjerge glide forbi.

Det kunne være endt med endnu en hotelbeskrivelse med gennemgang af værelsestyper, men Fogo Island Inn er så meget mere end et hotel, når du dykker ned i det. Og en fantastisk fortælling. Overfiskning af torsk i 1990’erne fjernede livsgrundlaget for hele samfund, da torsken pludselig var væk. En ildsjæl og iværksætter valgte at vende hjem for at skabe ny vækst med et nyt projekt, som alle kunne involvere sig i. Fogo Island Inn var ikke bare et nyt hotel. Det var et projekt, der skulle skabe overlevelse.

Ikke underligt, at hotellet er fyldt med gyngestole og hæklede tæpper og meget mere fra de lokale, der bidrog på livet løs for at få det til at lykkes. Det handlede om deres egen og næste generationers fremtid. Det blev til en 4 siders artikel i magasinet PASSION.

Det er da lidt sjovere at læse om, end om der er minibar og hårtørrer på værelset.

Se artikel som pdf

HISTORIEN OM EN SORT RAVN OG EN HVID BJØRN

I Canada ligger en lodge, der hedder Spirit Bear Lodge. Navnet hjælper en tekstforfatter ret godt på vej. Her må ligge en historie. En, der som Fogo Island Inn er sjovere at læse end en normal, rationel hotelbeskrivelse.

Det gjorde der også. Det lokale Kitasoo/Xai’xais-folk fortæller, at verden en gang var dækket af is, men den sorte ravn skabte så det grønne. Samtidig besluttede ravnen, at hver 10. sorte bjørn, der blev født, skulle være hvid. Synet af en hvid bjørn skulle huske os på den golde verden, der var, og skabe glæde over og respekt for den verden, vi lever i nu.

Videnskaben har en genetisk forklaring, og ravnen kunne jo ikke vide, at der senere kom en klimadebat, hvor det handler om at bevare is og sne. Men det ændrer ikke på den gode fortælling. De lokale kalder ånderne for spirit bears og tillægger dem overnaturlige evner. Det blev også til en artikel i PASSION.

HVORNÅR SKAL MAN STOPPE MED FORTÆLLINGEN?

Vidste du i øvrigt, at ravnen selv en gang var hvid som sne? Så stjal den en glødende pind fra en høvdings bål og fløj af sted med den.

Pinden sodede så meget, at alle ravne siden har været sorte. Spørg bare Kitasoo/Xai’xais-folket om det. Og vidste du også at …. nej, nu orker du nok ikke mere, vel?

At brænde for den gode fortælling er også at vide, hvornår nok er nok.

Skulle du dog sidde og tænke, hvorfor jeg ikke gav fortællingen om kradsefurerne på den store klippe Mato Tipila i Wyoming, så ringer du bare 20736215 og får den personligt. Eller se dag 10 på rejsen USA on the Rocks …

JEG FRYGTER EN DAG AT MISTE MIN NYSGERRIGHED

Da jeg skrev et interview med Bettina Aller om hendes vilde ekspeditioner, spurgte jeg hende, om hun da slet ikke kender til frygt. Hun svarede, at hun selvfølgelig kender til frygt for sygdom, men ellers ikke. Og så tilføjede hun: Jo, jeg frygter en dag at miste min nysgerrighed.

Eventyrer eller content manager – det er det, det hele handler om: At bevare sin nysgerrighed, for det er den, der giver de gode fortællinger.

Tak, fordi du læste med. Se også min portfolio

Sustainable’ doesn’t cut it. Neither does carbon-neutrality. We need to start fixing things. Now.

Sheep Inc. vil ikke bare stoppe udviklingen. De vil rulle den tilbage, er budskabet. Køber du en sweater, er du med andre ord en del af en større sag. Jeg var klar.

En sweater. Og meget mere end det takket være storytelling

DER FULGTE ET FÅR MED SWEATEREN!

Det, der for alvor væltede mig bagover, var, at der fulgte et får med sweateren. Det står ved prisen: 1.345,- incl. sheep. Fåret kommer hverken med posten i levende live eller skåret op til fryseren. Nej, jeg adopterede et får i New Zealand. Et i flokken, der leverede uld til min sweater. Måske er lidt af det ene ærme fra mit får?

Mit får vejer 32½ kg. Skærmbillede fra mobil.

SOM SKABT TIL SOCIALE MEDIER

Jeg kunne selv navngive fåret. Det lagde jeg selvfølgelig ud på min Facebook-profil for at få forslag til. Fortællingen blev spredt. Navneforslagene kom tilbage. Det blev Klude, for det blev jeg kaldt i skolen. Det var noget med Claus og en fransk skiløber, der hed Jean-Claude, og resten gav sig selv. Tilbage til mit får.

Skan og se mit får

MIT FÅR OG DERES STORYTELLING ER MED OVERALT

På min sweater er en lille plastikbadge med en QR-kode. Når nogen spørger, hvad det er, så tager jeg mobilen frem og skanner. Et øjeblik efter, kan jeg se, hvor mit får er. Jeg har fået mails, når det er blevet klippet, og når det er hentet hjem til farmen fra bjergene, fordi vinteren nærmede sig i New Zealand. Hver gang havner jeg på deres hjemmeside. Derfor har jeg også set, at de har fået nye modeller. Da jeg blev en del af flokken, var der kun én model. Jeg er ret sikker på, at jeg snart har adopteret to får.

JEG KAN FØLGE CO2-AFTRYK FOR MIN SWEATER

Sheep Inc. har været hele produktionskæden igennem med fåresaks og tættekam med fokus på bæredygtighed. Fra farmenes processer til transport, som er nede på 1% af den samlede CO2-udledning, selv om ulden passerer New Zealand, Kina, Italien og Spanien på vejen. Når jeg har scannet min QR-kode, kan jeg se alle oplysninger om netop min sweater.

Min sweaters uld var på dette spinderi. Skærmbillede fra mobil.

Jeg kan se, hvor fårene, der leverede uld til min sweater, lever, og hvor ulden er vasket, spundet og strikket helt ned til koordinater på vaskeri, spinderi og så videre, så jeg kan finde stedet på Google Earth. Og jeg kan se CO2-aftryk for hver proces. Hvor meget min sweater har krævet, og hvor meget Sheep Inc. efterfølgende har kompenseret.

CO2-aftryk for hvert skridt. Skærmbillede fra mobil.

10 X KOMPENSERING

Sheep Inc. garanterer at investere 5% af deres overskud i projekter, der fremmer biodiversitet. Hvert eneste CO2-aftryk, min sweater har sat, modregnes med investeringer, der sikrer 10 gange så stort negativt CO2-aftryk. inkl. brug af sweateren og det CO2-aftryk min sweater giver, hvis jeg skulle kassere den. De vil dog gøre alt for at forhindre brug og smid væk-mentaliteten, så der er livslang garanti på min sweater. Jeg kan sende den tilbage for at få den repareret.

Klude er ved Lake Hawea på Sydøen i New Zealand. Skærmbillede fra mobil.

ET KOMPLET UNIVERS AF BÆREDYGTIGHED OG FORTÆLLINGER

Hvad sker der så, når mit får dør? Så får jeg besked, siger de. Ærlighed er jo et nøgleord for Sheep Inc. Om andre følger samme får? Jeg ved det ikke. For mig er det Klude, og i skrivende stund nyder Klude udsigten over Lake Hawea på Sydøen i New Zealand.

Sheep Inc. fører deres univers hele vejen igennem. Når man skriver til dem, kommer der en autoreply om, at en i flokken vil svare hurtigst muligt. Deres fotomodeller, som viser sweatre på deres hjemmeside, har deres eget yndlingsnavn til får. Og så videre.

Tjek det selv hos Sheep Inc. Hvad skal dit får hedde?.

Til sidst: Jeg har ingen økonomiske interesser i Sheep Inc. Jeg elsker bare deres storytelling.

FLERE GODE FORTÆLLINGER

Når jeg skriver, leder jeg hele tiden efter den særlige fortælling, som kan give det hele mere dybde og indhold. Se fortællingerne for Nyhavn Rejser om Fogo Island Inn, der ikke bare er et hotel, men en vej til overlevelse for lokale samfund, og læs legenden om den sorte ravn og den hvide bjørn ved Spirit Bear Logde.

Klik her: JEG FYGTER EN DAG AT MISTE MIN NYSGERRIGHED >>>

Men det er altså arbejde, når man er tekstforfatter på et rejsebureau. Møder med ledelsen. Detaljerede beskrivelser af hoteller. Blogindlæg. Artikler til PASSION. Det er bare et ret lækkert kontor at arbejde fra.

Vilamendhoo Island Resort, Maldiverne

MED KAMERAET PÅ ARBEJDE

Vi skal have masser af fotos, lyder det hver gang. Højformat til stories. Tværformat til web. Husk nogle motiver, der er gode i 1:1 beskæring. Det kan algoritmen lide lige nu. Måske er det ændret, når du kommer hjem, men det hele skal med.

Aitutaki, Cook Islands

Også video. Masser af video. Hvordan filmer man i højformat og tværformat på samme tid? Jeg har jo ikke en aftale med den hvalhaj om, at den skal komme tilbage igen om lidt.

VENT LIGE PÅ MIG

Derfor har jeg til tider været ulidelig at rejse med. Jeg drøner rundt. Interviewer alle fra ledelse til gartnere. Og skriver og skriver. Ofte på mobilen, for jeg gider ikke slæbe computer med på rejser. Der har ligget mange artikler under noter. Mails er glimrende til back-up. Og meget videoredigering kan klares i iMovie.

Hvis du spørger familien, så er det værste, når de igen skal vente på, at jeg tager billeder. Pludselig står månen lidt bedre end for 20 sekunder siden. Og se, nu kommer der en båd, som kan komme med på billedet. Og den babyhaj tager jeg lige et billede af. Igen. Jeg tager også lige tur nummer 100 langs koralrevet for at se, om jeg kan få et bedre skud af skildpadderne.

Inderst inde ved jeg godt, at jeg allerede har 30 billeder af både babyhaj og skildpadde, men måske bliver det her det helt rigtige. Og jeg elsker jo at snorkle. Og at fotografere.

Mod Sangklaburi i Thailand

DU STRESSER RUNDT, FAR

Jeg husker, da vi boede i en villa på stranden på Maldiverne. Familien var ved at nå bristepunktet, da det højt og tydeligt lød fra min dengang ikke særligt gamle datter: Du stresser rundt, far!!!

Godt så, hvor er solstolen? Det handler jo også om at mærke, hvordan man virkelig slapper af og nyder det. Det er er det, der skal formidles. Man må jo prøve det. Modvilligt. Hvornår var det, vi havde tid i spaen?

Sådan har det været i Thailand, Vietnam, Indien, USA og Mexico og på Sri Lanka, Cook Islands, Seychellerne, Bali og krydstogtskibe oveni.

Ja, jeg har “stresset rundt”. Men for pokker, hvor har jeg også nydt det Og slappet af. Fået pulsen ned. Og op igen, når jeg har mødt mayaindianere i Chiapas. Været inviteret ind i et lille blikskur, som nogle indere kaldte deres hjem. Svømmet med søkøer, djævlerokker og hvalhajer. Og meget mere.

Billeder, videoer og artikler kommer på forunderlig vis i hus hver gang. Nogle af videoerne kan du se her. Lidt for lange versioner til SoMe, ved det godt, men man må vel godt lave en directors cut, ikke?

FRA NYHAVN REJSER TIL PROFIL REJSER

Alle disse eksempler er fra mine 13 år i Nyhavn Rejser. 1/1 2021 hedder arbejdsstedet Profil Rejser. Jeg skal nok lade være med at “stresse rundt”. Men det pligtopfyldende får du ikke pillet ud af mig. Sådan er jeg.

Det bedste er, at du møder spændende mennesker og bliver klogere hver gang.

Guderne skal vide, at jeg har lært meget i kraft af min funktion som tekstforfatter. Før jeg jeg lavede reklame for en vinduesfabrik, anede jeg intet om ædelmetallers effekt på energiforbruget i et hus, hvis altså ædelmetallet sidder på indersiden af den yderste rude i en termorude. Før jeg lavede informationskampagne for Ferring, vidste jeg ikke, at hvis børn tisser om natten, kan det skyldes mangel på hormonet vasopressin. Og så videre. Du suger til dig af viden og bruger den i din erfaring.

TRE SKØNNE MENNESKER

Men tilbage til interviewet. Her er tre mennesker, jeg har mødt i forbindelse med produktionen af Nyhavn Rejsers magasin PASSION. Michelin-kokken Henrik Yde. Shamanen Jesper Westmark. Og eventyreren Bettina Aller. Det sitrede i mellemgulvet før hver eneste gang. Jeg kom ud med stof til et helt magasin bare om hver af dem. Det er den seje del. Sorteringen. Prioriteringen. Følelsen af at drukne i information for så at komme op til overfladen og vide, at nu er den der.

MICHELIN-KOK HENRIK YDE

Til Passion skrev jeg en artikel om det thailandske køkken med særlig fokus på den højere gastronomi.

En del af den 6 sider store artikel var et interview med Michelin-kokken Henrik Yde fra Kiin Kiin, der har åbnet Michelin-restauranten Sra Bua i Bangkok. Tænk, at en dansker åbner en thai-restaurant i Thailand og får en stjerne oveni.

Glem alle fordomme om temperamentsfulde og kyniske chefkokke. Henrik er et varmt og dejligt menneske, som er helt åben fra første sekund og supplerer med skønne fortællinger – også dem, der ikke kommer på tryk.

En drøm for en tekstforfatter.

Art director Lone Meldgaard satte artiklen op til PASSION. Du kan læse de 6 sider som pdf her: Det thailandske køkken.

JESPER WESTMARK

Du kender ham måske fra Alene i vildmarken på DR. Endnu et virkelig dejligt menneske, men også en udfordring for en tekstforfatter, for der går ikke længe, før du er utroligt dybt nede i eksistentielle samtaler om meningen med livet, menneskers balance og ubalance, og hvor tydeligt det er, at planter har en sjæl.

Det blev virkelig en af dem, hvor intervieweren fik kam til sit hår, holdt fast i bordkanten og også lige måtte glemme sig selv et øjeblik, selv om der naturligt kom flere uddybende spørgsmål end normalt. Målgruppen var Zen Luxury Travels kunder til meditationsretreats. Meditation og velvære er en del af deres liv. Men jeg skulle stadig sørge for, at de ikke druknede i information.

Du kan læse interviewet som pdf her: Meditation er selve livet.pdf 

BETTINA ALLER

Jeg kendte allerede Bettina lidt, for på det tidspunkt sad vi begge i bestyrelsen for Nyhavn Rejser. Men jeg vidste jo, at hun var vant til at omgås nogle af Danmarks bedste til at lave magasiner. Super professionelle journalister. Og så kom tekstforfatter Claus Eriksen og bankede på og skulle leve op til det. Men med Bettina kom historierne af sig selv.

Bare det at mærke eventyrstemningen i hendes hjem hjalp ordene på vej.

Især da jeg så kortet med Bettinas rejseruter tegnet i blåt, hvor hun havde været nødt til at tage væggen til hjælp for at få det hele med. Det er så skønt det øjeblik, hvor man finder en tekstmæssig krog at hænge ting på.

Du kan læse artiklen som pdf her: At rejse betyder alt.pdf

Jeg glæder mig til næste interview. Næste spændende opgave. Næste spændende menneske.

Se også indlæg om den gode fortælling – Jeg frygter en dag at miste min nysgerrighed.

Det skal være de rigtige ord, selvfølgelig. Det er jo opgaven for en tekstforfatter.

Men interesserer du dig lidt for rejser, så dykker du gerne ned i stoffet, hvis nogen har noget interessant at fortælle.

Rejser du med børn, læser du gerne en lang tekst om, hvordan I sammen får den bedste rejse. Især hvis teksten fanger dig lige fra overskriften, for skal dine børn virkelig æde sig mætte i pommes frites hver dag i ferien, bare fordi de spiser gratis fra børnemenu? Du vil jo også gerne have sunde børn, ikke? (Jo, selvfølgelig skal de have lov til det i ny og næ. Det står der også. Det skal jo ikke være broccoli det hele).

Hvis du interesserer dig for fremmede kulturer, læser du også gerne om verdens folk, og hvor du kan møde dem. Og du er nok enig i, at vi selv er lidt grå, ikke?

Se som pdf

Og så videre.

Se som pdf

Men tilbage sidder: Hold da op, der er meget nyt i den bil.

Skulle det lykkes, at at få bare det lille budskab til at sidde tilbage, er du langt. Så kan du altid dele det store budskab ud i små bidder senere. For nogle vil det være genkendelsens glæde og bekræftelse. For andre en nyhed, som de så kan tage til sig her. Hver del skal kunne leve selvstændigt.

Eksemplet er selvfølgelig ikke tilfældigt. Det kan du se af annoncen her for Opel Vectra. Gammelt avisudklip med tapestriber og fluepletter, men se bort fra det. Ingen var i tvivl om, at Opel Vectra kunne en masse. Klik og se mere her: Biler

Nogle vil kunne huske en skibsreder ved navn Per Henriksen. Han havde et helt særligt krav til mine tekster i hans annoncer. Alt skal stå to gange. Når læserne ser det anden gang, tænker de: “Det har jeg hørt før, så det må være rigtigt!” Den filosofi har jeg nu ikke benyttet siden :-).

KORTE SÆTNINGER

En betingelse for, at læseren ikke falder i søvn undervejs, er at sproget lever. Værktøjerne er mange. Sæt dig ned og forestil dig, at du sidder overfor læseren og fortæller som til en god ven. Og giv læseren lov til at tænke selv. Det man selv slutter sig frem til, husker man bedre.

Brug kun aktivt sprog. Og korte sætninger. Punktummer er en mangelvare i mange tekster.

Er du i tvivl, så beregn dit lix-tal. Det er 27 for dette blog-indlæg. 25 – 34 er ”Let for øvede læsere”. Læste du virkelig helt hertil? I givet fald: Tak!