Jeg brænder for den gode fortælling, det levende sprog og det skarpe budskab. Du får kommunikation, der er baseret på grundig research og skabt med indlevelse i modtagerens behov, brandets værdier samt mediets muligheder og præmisser fra SEO til meta tags.
Min baggrund er 20 år på reklamebureauer med både b-t-c og b-t-b, 13 år i Nyhavn Rejser/Aller Leisure Marketing og Communication Content Specialist hos Profil Rejser fra januar 2021.
Jeg tager ansvar for mine opgaver og har erfaringen til at være selvkørende, hvis det kræves, men en stor motivation i mit arbejde ud over glæden ved at skrive er det gode samarbejde.
Endelig nyder jeg, at man som tekstforfatter bliver klogere, hver gang man løser en opgave. Aktiv med sport. Gift med Pernille (økonom). Far til Nanna, der går i gymnasiet.
Fra oktober 2007 til december 2020 har den væsentligste del af mit ansvarsområde været web content for Nyhavn Rejser.
nyhavn.dk: (Drupal): Destinationssider, rejsebeskrivelser, oplevelser m.m. inkl. SEO.
Blog.nyhavn.dk: (WordPress): Guides, inspiration og beretninger baseret på interviews og egne oplevelser. Mange skrevet i eget navn, flere i rejserådgivernes navne.
Fra januar 2021 sker dette arbejde for Profil Rejser og Profil Rejser Bella Vista. Jeg vil også fremhæve mit samarbejde med Totalkredit. Jeg skrev deres hjemmeside i tæt samarbejde marketing og juridisk afdeling, og i ”Ombygningspillet” flyttede 120.000 danskere ind i en virtuel provinsby. Blandt andet to gange vinder af Danish Internet Award.
Endelig vil jeg fremhæve en kampagne for medicinalfirmaet Ferring med et stort site målrettet familier, hvor børn ikke kan holde sig tørre om natten. Kampagnen tog digitalt og analogt fat om myter, skyldfølelse, tabuer og traumer – og selvfølgelig forklaringer og løsninger. At skrive så direkte til mennesker i en særlig situation er meget givende.
20 år på danske og internationale reklamebureauer betyder ansvar for branding for alle typer kunder. Jeg har brandets værdier med i alt, hvad jeg laver.
I 10 år havde jeg ansvar for Nyhavn Rejsers Facebook med opslag, der skabte stor involvering. Skrevet i øjenhøjde med målgruppen og ofte med et lunt glimt i øjet.
Jeg er vant til at have ansvar for nyhedsbreve (Agillic) med de korte deadlines, der ofte følger med. Coronatiden har samtidig betydet stor fokus på egentlig information kædet sammen med web-content. Mit ansvar er at sikre en vinkling, så det er kundens behov, der er i fokus.
Jeg har stor erfaring i magasiner og kataloger blandt andet Nyhavn Rejsers magasin Passion.
For mange b-t-c kunder fra Q8 til Nestlé har indsalg over for forhandlere været en afgørende del af mit ansvar. Kampagneinformation, butiksmaterialer m.m. Nøglen til succes for Totalkredit var effektiv medlemskommunikation over for alle banker i samarbejdet.
Måske min allerstørste styrke – at kunne leve mig ind i modtagerens situation og kommunikere ud fra det. Det handler om interesse for modtageren og for det budskab, der skal leveres.
Jeg arbejder kreativt på tværs af medier og finder den unikke vinkel, der får budskabet til at stå skarpt og fastholder læseren med et levende sprog.
Jeg får at vide igen og igen, at jeg er hurtig. Hastigheden er dog ikke et kvalitetsmål i sig selv. Det er den gennemarbejde kommunikation.
Jeg er vant til at dykke dybt ned i selv kompliceret stof og komme op med et let og forståeligt budskab. Jeg bliver ved, til løsningen er rigtig.
Den røde tråd i alt er brandets/virksomhedens/organisationens værdier
Jeg har en kæmpe erfaring og indsigt fra 20 år på reklamebureauer og 13 år i in-house marketingafdeling.
Der er opgaver, man hænger op på Rådhuspladsen, og så er der rugbrødsarbejde. Jeg går lige seriøst til begge dele, og en aftalt deadline er en aftalt deadline.
I får ikke bare en, der er god til at skrive, men også en god kollega.
En faglig kompetence? Måske ikke, men det hjælper og smitter.
Jeg elsker at rejse – fra vandreture i bjergene til snorkelture på koralrev. Tennis i Brede Tennisklub, gymnastik i SNIK og de pt 20 km hjem fra arbejde på cykel giver motionen. Er gift med Pernille, der er økonom, og har en datter, der går i gymnasiet. Nyder bøger med gode fortællinger og er derfor altid klar, når Murakami kommer med nye titler. Har også en svaghed for japanske tegnefilm – og for Friends, når vi virkelig skal hygge. Og det skal vi tit.
Se også: