JEG FRYGTER EN DAG AT MISTE MIN NYSGERRIGHED
I mit arbejde for Nyhavn Rejser handlede det om at formidle passionen for at rejse. En kerneværdi for Nyhavn Rejser. Og om at skabe vækst ved at blive førstevalget for kunderne. Ville du ikke selv vælge den mest spændende bordherre til en fest, hvis du kunne?
For mig personligt handler det om noget så simpelt som fascinationen af verdens forunderlighed og glæden ved at blive klogere.
Jeg kan slet ikke lade være med at søge den gode fortælling.
FORTÆLLINGEN OM FOGO ISLAND INN
Selv hoteller kan have en unik historie, der brænder efter at blive fortalt. Tag f.eks. Fogo Island Inn. Hotellet står helt ude på klipperne på en lille ø tæt på New Foundland, så du kan ligge i din seng og se isbjerge glide forbi.
Det kunne være endt med endnu en hotelbeskrivelse med gennemgang af værelsestyper, men Fogo Island Inn er så meget mere end et hotel, når du dykker ned i det. Og en fantastisk fortælling. Overfiskning af torsk i 1990’erne fjernede livsgrundlaget for hele samfund, da torsken pludselig var væk. En ildsjæl og iværksætter valgte at vende hjem for at skabe ny vækst med et nyt projekt, som alle kunne involvere sig i. Fogo Island Inn var ikke bare et nyt hotel. Det var et projekt, der skulle skabe overlevelse.
Ikke underligt, at hotellet er fyldt med gyngestole og hæklede tæpper og meget mere fra de lokale, der bidrog på livet løs for at få det til at lykkes. Det handlede om deres egen og næste generationers fremtid. Det blev til en 4 siders artikel i magasinet PASSION.
Det er da lidt sjovere at læse om, end om der er minibar og hårtørrer på værelset.
HISTORIEN OM EN SORT RAVN OG EN HVID BJØRN
I Canada ligger en lodge, der hedder Spirit Bear Lodge. Navnet hjælper en tekstforfatter ret godt på vej. Her må ligge en historie. En, der som Fogo Island Inn er sjovere at læse end en normal, rationel hotelbeskrivelse.
Det gjorde der også. Det lokale Kitasoo/Xai’xais-folk fortæller, at verden en gang var dækket af is, men den sorte ravn skabte så det grønne. Samtidig besluttede ravnen, at hver 10. sorte bjørn, der blev født, skulle være hvid. Synet af en hvid bjørn skulle huske os på den golde verden, der var, og skabe glæde over og respekt for den verden, vi lever i nu.
Videnskaben har en genetisk forklaring, og ravnen kunne jo ikke vide, at der senere kom en klimadebat, hvor det handler om at bevare is og sne. Men det ændrer ikke på den gode fortælling. De lokale kalder ånderne for spirit bears og tillægger dem overnaturlige evner. Det blev også til en artikel i PASSION.
HVORNÅR SKAL MAN STOPPE MED FORTÆLLINGEN?
Vidste du i øvrigt, at ravnen selv en gang var hvid som sne? Så stjal den en glødende pind fra en høvdings bål og fløj af sted med den.
Pinden sodede så meget, at alle ravne siden har været sorte. Spørg bare Kitasoo/Xai’xais-folket om det. Og vidste du også at …. nej, nu orker du nok ikke mere, vel?
At brænde for den gode fortælling er også at vide, hvornår nok er nok.
Skulle du dog sidde og tænke, hvorfor jeg ikke gav fortællingen om kradsefurerne på den store klippe Mato Tipila i Wyoming, så ringer du bare 20736215 og får den personligt. Eller se dag 10 på rejsen USA on the Rocks …
JEG FRYGTER EN DAG AT MISTE MIN NYSGERRIGHED
Da jeg skrev et interview med Bettina Aller om hendes vilde ekspeditioner, spurgte jeg hende, om hun da slet ikke kender til frygt. Hun svarede, at hun selvfølgelig kender til frygt for sygdom, men ellers ikke. Og så tilføjede hun: Jo, jeg frygter en dag at miste min nysgerrighed.
Eventyrer eller content manager – det er det, det hele handler om: At bevare sin nysgerrighed, for det er den, der giver de gode fortællinger.
Tak, fordi du læste med. Se også min portfolio